Hvilken hylde er den rette?

By søndag, oktober 26, 2014 0 , , , , Permalink 4

 photo IMG_3199_zps9e7ca366.jpg

 Hvad skal jeg være, når jeg bliver stor?

Det ved jeg sgu ikke. Og jeg ved det stadig ikke…. Selvom jeg er blevet “stor”. Eller.. Sådan forholdsvis i hvertfald.

Jeg er 23 år, og stadig ikke i gang med en uddannelse. De fleste af mine venner er færdige med deres bachelor, eller i hvertfald tæt på. Og her står jeg så. Hvad vil jeg? Hvad kan jeg? Hvad interesserer mig? Hvad er jeg god til? Hvad har jeg at bidrage med? Puha, så mange spørgsmål, og så få svar.

Jeg blev student i år 2010, og på det tidspunkt havde jeg en idé om, at jeg skulle læse psykologi, eller noget i den retning. Jeg valgte at tage et sabbatår, hvor jeg arbejdede og rejste, og derefter startede jeg på RUC på Humanisik Basisuddannelse. Så behøvede jeg ikke, at beslutte hvad jeg skulle ende med at have en bachelor i med det samme. Jeg har altid været enormt dårlig til at træffe beslutninger; når man træffer en beslutning, så er der en konsekvens. Konsekvenser skræmmer mig. Det skræmmer mig at kaste mig ud i noget nyt, for hvad nu hvis det var den forkerte beslutning? Og jeg vil hellere lade være end at brænde nallerne. Det er en elendig egenskab, har jeg efterhånden erfaret – for jeg kommer jo ingen vegne, hvis ikke jeg tør at prøve og satse. Jeg endte med at droppe ud af RUC, fordi jeg ikke kunne se, hvor uddannelsen bar mig hen. Og jeg er, som sagt, ikke god til noget der er uforudset. Jeg læser også slutningen af en bog, før jeg læser starten. Om end hvor mærkeligt det lyder.

Hvad skulle jeg så? Så skulle jeg da læse til sygeplejerske. Jeg kan godt lide at arbejde med mennesker, kroppen er interessant, og så ved jeg da, hvad jeg ender med at blive. Efter 8 måneder droppede jeg også ud af den uddannelse. Praktikkerne var ikke mig, da jobbet var alt for praktisk orienteret, og jeg er nok lidt mere boglig, når det kommer til stykket.

Og hvad så nu?

Man hører ofte floskler som: “du kan, hvad du vil”, “Hele verden ligger åben for dine fødder”, og jeg ska’ gi’ dig, ska’ jeg. Det tror jeg simpelthen ikke på. Jeg kan ikke komme ind på psykologi på kvote 1, for jeg har ikke et snit over 10. Da jeg startede på gymnasiet, var 7-trins skalaen blevet indført året før, og lærerne betragtede stadigvæk 12-tallet som et 13-tal. Og dem blev der IKKE givet mange af. Først senere har de lært at benytte skalaen, som den var tænkt. Jeg lavede mine ting og fulgte med, men endte kun med ét 12-tal og en helveds masse 7-taller på mit bevis. 7-taller virker så middelmådigt. Og det er jo ikke sejt. Hvem fanden gider at være middelmådig nu til dags?

Jeg har overvejet mange ting i tidens løb: Psykologi, journalistik, designteknolog, medievidenskab, tv- og medietilrettelægger, Samfundsfaglig bacheloruddannelse…. You name it. Jeg ville ønske, at jeg brændte for noget konkret, og var skide passioneret omkring et fag/interesse. Men det er selvfølgelig også svært at blive passioneret, hvis ikke man tør at kaste sig hovedkulds ud i noget.

Det er svært at få en passion for musik, hvis man aldrig har rørt et instrument.

Det har været meget svært for mig at acceptere, at jeg ikke på nuværende tidspunkt har færdiggjort en bachelor… For jeg overholder ikke min plan (uddannelse, børn, villa og vovse), som jeg lavede, da jeg var 15. Og jeg kan GODT lide planer. Men jeg kan jo desværre ikke skrue tiden tilbage, så der er ikke andet for end at se fremad – og derfor har jeg besluttet at følge en drøm, som jeg havde, da jeg var 15. At blive journalist.

Jeg skal derfor på højskole i 5 måneder fra januar, og mit hovedfag bliver “prøveforberedende journalistik”. Måske lander jeg på journalistik-hylden, eller også får jeg en oplevelse for livet og så tar’ jeg den derfra.

 

 

 

 

Vores skønne hjem!

Vores skønne hjem photo collage_zps76a16bc8.jpg

I maj måned købte vi en andelslejlighed i København NV. Jeg havde været foruden bolig siden oktober 13′, da kontrakten på “min” skønne lille lejebolig på Vesterbro udløb. Min kæreste, Rasmus, og jeg besluttede, at vi gerne ville flytte sammen – og helst i noget leje. Drømmen var jo selvfølgelig Vesterbro, Frederiksberg, Nørrebro, Østerbro eller Indre by….. Goddag mand økseskaft – det var en UMULIGHED at finde. Vi tænkte, at vi var de perfekte ansøgere; et ikke-rygende, ikke-husdyrs-ejende, ikke-larmende kærestepar, med økonomien i orden – men næææ nej, det var ønsketænkning! Så efter 50 afslag på boligportalen, besluttede vi os for at begynde at kigge efter Andelslejlighed. Endnu engang drømte vi om alle andre bydele end Nordvest, Valby, Amager og Vanløse, men måtte erkende at vi ikke havde mio. på kontoen, og derfor blev det altså Nordvest – eller Nordlædervest, som nogle så fint kalder det.

Jeg må indrømme, at det er noget af en degradering i forhold til skønne Vesterbro – jeg savner alle de fede butikker, de lækre caféer og restauranter og de renere gader – MEN man skal jo ikke lade sig kimse af pizzarier og grønthandlere! En fordel er klart, at jeg ikke bruger ligeså mange penge (i hvertfald ikke ude i den virkelige verden.. Internetshopping er der ligesåmeget af i Nordvest).

NÅ; vi fik købt os en super dejlig lejlighed, som vi købe sammen (..så blev vores forhold pludselig MEGET seriøst). Den er på 58 m2, med en dejlig lille altan. Og så ligger lejligheden kun 10-15 min. på cykel til indre by – og det er fedt!

Der ligger mange fede lejligheder i Nordvest, og der er mange unge, der flytter hertil, fordi det er til at betale – så hvis du overvejer andel, så giv lige Nordvest en chance – om 10 år er her pissefedt!! 

 

Hej, og velkommen til Blogland?

By onsdag, oktober 8, 2014 0 No tags Permalink 11

…Hvad har jeg dog kastet mig ud i? 

Hej, jeg hedder Celina – og det her er mit første blogudkast. Jeg har længe, faktisk meget(!) længe, gået og overvejet at starte min egen blog, hvor det er mit frirum, min dagbog og mit lille univers. Jeg har bare først fået taget mig sammen nu, da jeg er utrolig(!!) dårlig til at kaste mig ud i noget, der er udenfor min comfort-zone. Men; den anden dag, stod jeg og gloede mig selv i spejlet, og så slog det mig, at jeg virkelig er min egen værste fjende, og jeg spænder totalt ben for mig selv – og det skulle slutte, BASTA.

Såå.. Nu er jeg her! Og det føles godt. Også selvom jeg måske kun får 2 læsere (min kæreste og min mor). For mig var det allerede en succesoplevelse da jeg købte mit domæne i morges; jeg trådte ud af min comfortzone, YES!

Bloggen kommer til at handle om alt og ingenting. Jeg elsker at shoppe og følge tidens trends – både i min påklædning og min bolig, men indtil videre har jeg ikke noget sejt spejlreflekskamera til at skyde OOTD (outfit of the day, som det hedder i blogland), så jeg må nøjes med mit fabelagtige Iphone-kamera.

At tage gode billeder og fotoshoppe er noget jeg bestræber mig på at lære indenfor det næste halve år, hvor jeg skal på højskole. Jeg kan nemlig ikke finde ud af, hvad jeg gerne vil være, når “jeg bliver stor”. Og ifølge min plan (som jeg lagde som 15-årig), burde jeg være “stor” nu og så godt som færdiguddannet. Det er ikke lige situationen pt., hvilket jeg har brugt lang tid på at begræde, men – hvad fanden får man ud af det? Jeg håber, at højskolen kan give mig lidt klarhed over, hvad jeg er god til og hvad der interesserer mig. Jeg kan da ikke være den eneste 23-årige i Danmark, der endnu ikke har fundet den rette hylde. Det bilder jeg i hvertfald mig selv ind!

Jeg håber, I vil lege med!

IMG_1316